mandag den 23. april 2012

Tallerkenrække...


Sådan kan man også bruge en tallerkenrække... ;o)


Jeg har længe ledt efter en tallerkenrække til nogle af mine kogebøger, men har ikke kunnet finde den helt rigtige. Enten har de været for store eller for små, for dyre eller for nye osv.; men endelig fandt jeg denne i en genbrugsgruppe på Facebook.


Den passer fint i størrelsen og er helt perfekt i farven; den er meget gammel og meget skæv, men det er kun en charme mere...


Den passer jo perfekt til min gamle barstol... ;)






Babyseng...


Jeg fandt denne gamle babyseng i den lokale genbrugsbiks; den kostede hele 80,- kr. En af tremmerne i bunden er knækket, men min bedre halvdel har nu fikset en ny bund.


Kent har slebet, grundet og malet...



Og jeg har syet betræk...


Indvendig på siderne under betrækket er der tynd skumgummi...


Jeg har købet en himmelpind fra Stokke; den er monteret sammen med himmelen, som jeg også har syet...






Madrassen er købt i IKEA, og skåret til i den rigtige størrelse; sengetøjet er købt i Jysk...


Sengelinnedet er fra en bekendt. Dynebetrækket er shinet op med et par små blomster, da der var et par bitte små pletter på. Ikke noget af betydning, men det pyntede med blomsterne...


Sengen er færdig og afleveret - og den er taget i brug af vores lille barnebarn, der kom til verden den 28. marts... ;o)

søndag den 22. april 2012

Jeg har købt en rok...

Sådan en har jeg ønsket mig i rigtig mange år; nu har jeg fået den.


Den er lidt i stykker og kan ikke bruges, men heldigvis er det ikke værre end det kan repareres - og jeg ved hvor der er en, der kan gøre det... ;o)





Der var også en karte og en gammel garnvinde med; desværre mangler garnvinden de fleste "tænder", så sådan nogle må jeg også ha' lavet. Den skal repareres lidt på foden også, men jeg er sikker på den nok skal blive fin...