torsdag den 31. marts 2011

På jagt efter ét, men fik noget andet med hjem...

På en af mine efterhånden utallige jagter på portvinsglas, faldt jeg over denne smukke gamle chokoladekande og sukker- og flødesæt...
Jeg måtte slippe 110 kr... ;o)


Blæksprutten kan du læse om grunden til at jeg absolut måtte ha' ovennævnte med hjem...

På genbrugstur...

Amalie og jeg har været på tur i "Genbrugsland" for at lede efter portvinsglas. Desværre fandt vi ingen, men til gengæld fandt vi så meget andet.

Med hjem havde jeg 6 svingpokaler, nogle flotte knapper til Amalie's tørklæde, en taske til mit strikketøj og et påskeæg til min terrassedekoration. Amalie fandt et tørklæde og en jakke; begge dele ser helt nye ud, da mærkerne derpå slet ikke er krøllede eller forvaskede.

Amalie er vild med genbrugsbutikker og genbrugstøj; ofte får vi en sæk tøj fra en veninde, og så er hun helt elektrisk. Hun synes det er så fedt at tøjet er "gået til"; og når bare det er pænt, helt og rent er det fint med mig... ;o)
Og- indrømmet - jeg ville godt ha' figur til den jakke; den er simpelthen så skøn...

torsdag den 24. marts 2011

Min "nye" jakke...

Denne skønne jakke fandt jeg i en genbrugsbutik...

Jeg tror ikke den har været brugt ret meget, da mærkerne deri ser helt nye ud; sandsynligvis er den kasseret pga. et par små pletter, som ikke kan gå af. Jeg skal lige ha' udtænkt et eller andet smart der kan dække dem; det er vist ikke helt umuligt.
Jeg kan allerede fornemme at jeg vil komme til at bruge den rigtig meget; jeg er sikker på den bliver SLIDT OP... ;o)

Jeg synes den har nogle skønne detaljer, en dejlig og praktisk farve og en god længde.

Jeg var faktisk på jagt efter nogle portvinsglas; dem fandt jeg desværre ingen af, men faldt over jakken, som jeg ikke ku' stå for.