onsdag den 13. juni 2012

Rokokostole...


Jeg har fået to fine gamle rokokostole... De er ikke ens, hverken i betræk eller størrelse, men jeg synes de er rigtig fine...


En bekendt som skulle flytte, havde ikke selv plads til dem, og så ville han hellere forære dem til mig end sætte dem til genbrug... Jeg kiggede lidt på dem, overvejede lidt om jeg ku' finde plads til dem - og blev så enig med mig selv om, at så må noget andet ryge ud, hvis det kniber med pladsen. Så med hjem kom de, de har fået hver sin plads og vi skal nok blive glad for dem...


De er ikke så pæne i betrækket, men det er der råd for. Jeg har stadig en del stof liggende fra da jeg polstrede gyngestolen og spisestuestolene om; det skal prøves om det dur... Senere en gang vil jeg måske brodere nye betræk, hvis jeg føler for det, men det er et stort arbejde - og jeg er altså ikke specielt hurtig til den slags... ;)

torsdag den 17. maj 2012

"Ny" symaskine...

Endnu en tur på genbrug på udkig efter "Sort Atelier" resulterede i en "ny" ekstra symaskine - til hele 85 kr... ;)
Nogle vil måske undre sig over hvad jeg bruger to symaskiner til, men det synes jeg er ganske rart, når jeg syr store projekter. Så er jeg fri for at skulle skifte mellem forskellige syninger og stinglængde; det er bare at køre derud af på den rigtige maskine... ;o)



Den virker helt perfekt selvom den har en del år på bagen... ;)

mandag den 23. april 2012

Tallerkenrække...


Sådan kan man også bruge en tallerkenrække... ;o)


Jeg har længe ledt efter en tallerkenrække til nogle af mine kogebøger, men har ikke kunnet finde den helt rigtige. Enten har de været for store eller for små, for dyre eller for nye osv.; men endelig fandt jeg denne i en genbrugsgruppe på Facebook.


Den passer fint i størrelsen og er helt perfekt i farven; den er meget gammel og meget skæv, men det er kun en charme mere...


Den passer jo perfekt til min gamle barstol... ;)






Babyseng...


Jeg fandt denne gamle babyseng i den lokale genbrugsbiks; den kostede hele 80,- kr. En af tremmerne i bunden er knækket, men min bedre halvdel har nu fikset en ny bund.


Kent har slebet, grundet og malet...



Og jeg har syet betræk...


Indvendig på siderne under betrækket er der tynd skumgummi...


Jeg har købet en himmelpind fra Stokke; den er monteret sammen med himmelen, som jeg også har syet...






Madrassen er købt i IKEA, og skåret til i den rigtige størrelse; sengetøjet er købt i Jysk...


Sengelinnedet er fra en bekendt. Dynebetrækket er shinet op med et par små blomster, da der var et par bitte små pletter på. Ikke noget af betydning, men det pyntede med blomsterne...


Sengen er færdig og afleveret - og den er taget i brug af vores lille barnebarn, der kom til verden den 28. marts... ;o)

søndag den 22. april 2012

Jeg har købt en rok...

Sådan en har jeg ønsket mig i rigtig mange år; nu har jeg fået den.


Den er lidt i stykker og kan ikke bruges, men heldigvis er det ikke værre end det kan repareres - og jeg ved hvor der er en, der kan gøre det... ;o)





Der var også en karte og en gammel garnvinde med; desværre mangler garnvinden de fleste "tænder", så sådan nogle må jeg også ha' lavet. Den skal repareres lidt på foden også, men jeg er sikker på den nok skal blive fin...




tirsdag den 7. februar 2012

Servicelageret vokser...

40 kopper og 22 underkopper, Sort Atelier
En skål, en sukkerskål og to flødekander, Blå atelier


Det er det sidste nye (brugte) fra genbrug, der er indkøbt til lageret. Desværre har jeg ikke været heldig at finde kagetallerkner i genbrug; hvis ikke det lykkes må jeg købe nogle nye. De fleste af kopperne og underkopperne er li' så fine som nye; det kan slet ikke ses at de er brugt.

lørdag den 28. januar 2012

Glas...

Så er der anskaffet 57 stk. portvinsglas i ballon-model...


De passer udmærket til de vinglas vi i forvejen har 60 stk. rød og 60 stk. hvid af, så nu er glassene i hus til konfirmationen i maj - og de næste fester i mange år fremover... ;o) Godt nok måtte jeg slippe 5,- kr. pr. stk., men det gjorde jeg gerne, så jeg er fri for at tænke mere på glas foreløbig.