Klaverbænken har jeg fået af min veninde, som mistede sin far sidste år; den er fra hendes barndomshjem og skulle - ligesom servanten, som jeg fik i efteråret - bare kasseres ved oprydningen; dejligt at hun så tænkte på mig.
Nu skal jeg i gang med en ompolstring med samme stof som jeg har sat på vores spisebordsstole.
Det er rigtig smart at man kan åbne den og lægge nodebøger ned i den; så står de ikke og samler støv på klaveret...