Amalie og jeg har været på tur i "Genbrugsland" for at lede efter portvinsglas. Desværre fandt vi ingen, men til gengæld fandt vi så meget andet.
Med hjem havde jeg 6 svingpokaler, nogle flotte knapper til Amalie's tørklæde, en taske til mit strikketøj og et påskeæg til min terrassedekoration. Amalie fandt et tørklæde og en jakke; begge dele ser helt nye ud, da mærkerne derpå slet ikke er krøllede eller forvaskede.
Amalie er vild med genbrugsbutikker og genbrugstøj; ofte får vi en sæk tøj fra en veninde, og så er hun helt elektrisk. Hun synes det er så fedt at tøjet er "gået til"; og når bare det er pænt, helt og rent er det fint med mig... ;o)
Og- indrømmet - jeg ville godt ha' figur til den jakke; den er simpelthen så skøn...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar